Dagrofa Logistik nomineret til Årets Arbejdsplads 2016

Et spørgeskema fra 3F er netop udfyldt af tillidsrepræsentanten på Vejle terminalen, og det er nu op til 3F at udvælge de tre finalister, som senere på året skal have besøg af dommerkomiteen. De nominerede arbejdspladser bliver bedømt ud fra løn- og arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og sundhed, uddannelse, klima og miljø, samfundsansvar og virksomhedens udvikling.

Hovedpræmien lyder på 25.000 kr. til personaleforeningen, men hos Dagrofa Logistik i Vejle er der ingen tvivl om, at det er den flotte titel og æren over at være blevet nomineret, der fylder mest.

Den gode dialog med ledelsen bliver fremhævet

Nomineringen kommer fra en medarbejder i frosten, som udtrykker stor begejstring for den høje grad af medarbejderinddragelse i forbindelse med lagerrokaden i Vejle, hvor frostlageret skal afgive mere plads til kølelageret. Han fremhæver særligt den gode dialog med ledelsen, hvor medarbejdernes input altid bliver værdsat. Desuden bliver der sat stor pris på de gode kolleger, som er medvirkende til, at man altid kommer glad på arbejde. Nomineringen afsluttes med sætningen

”… det er længe siden, jeg har været på sådan en arbejdsplads, hvor der bliver sat pris på en som menneske hele vejen igennem”.

“Vi er meget stolte over at være blevet indstillet til prisen og faktisk endnu mere stolte over de ord, der er en medarbejder, der har brugt tid på at skrive,” siger logistikchef Michael Hellegård.

By using our website you implicitly accept the usage of cookies. more info

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk